TAPE & Sun Ship: Q-Pieces + Tidlige Armbånd

Oplev to dybt originale bud på, hvordan sangskrivning alá 2019 kan se ud. Qarin Wikström tryllebinder med materiale fra sin solodebut "Up, Up, Up" fra sidste år og Tidlige Armbånd viser en ny, original retning for dansksprogede sange.

19:00 Døre
20:00 Q-Pieces
21:00 Tidlige Armbånd

Q Pieces
Her præsenteres nye sange fra Qarin Wikströms solo-debut UP UP UP, der udkom på ILK i august. Under et års tid har Qarin afsat tid til at undersøge, komponere og indspille musik, alene. Processen har strækket sig fra elektronisk avantgarde til hymner. Q Pieces vil fremføre et destillat af disse undersøgelser, i krydsfeltet mellem det akustiske og det elektroniske, med et allegorisk tekstunivers der kredser om at være et menneske der tvivler og tror.

"it is her naked sincerity and compassionate, singular vision that would win you over and will make the experience of listening to «Up Up Up» a unique and highly rewarding one.” Eyal Hareuveni, Salt peanuts

Qarin Wikström er en svensk Københavner, der har markeret sig i det danske musikmiljø gennem det seneste årti. Hun har et bagkatalog af indtil videre 18 udgivelser, som komponist/medkomponist, med orkestre som Sekten, Shitney, Orbit Stern & Q, reBell, Babakarej, Kostcirkeln m.fl. Flerfoldig nomineret og modtagere af Danish Music Awards Jazz. I 2012 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Medlem af pladeselskabet ILK.

Line up:
Qarin Wikström - voc, elec., keys
Samuel Hällkvist - guitar
Simon Toldam (DK) - keys
Peter Bruun (DK) - dr, keys, voc

Video: https://vimeo.com/285260631

Tidlige Armbånd
Tidlige Armbånd er tilbage på livescenen efter et længerevarende fokus på EP-udgivelser samt musicalfilmen ‘Døtre af Danmark’. Med på scenen er de sprudlende nye numre, ja-hatten og en ny mangefacetteret konstellation - et sted mellem boyband og totalteater.

Hele bandets proces og udtryk er præget af en legende tilgang, der søger væk fra de gyldne middelveje, uden om kedelige kompromisser og hæfter sig ved de skæve indfald. Det udmønter sig i koncerter, hvor en slæbende og hashtåget ballade, hektisk klaverboksning, lavmælt harpe, pumpende backtracks og indøvet koreografi står side om side.

For Tidlige Armbånd er kompleksiteten kun spændende så længe den ikke bliver hemmelig, og de overfører ja-hattens kompromisløshed til et ja-rum for både dem selv og deres publikum. Tidlige Armbånd er en invitation til at lege med i et rum, hvor man gerne må undres, gerne må grine og gerne må elske og hade det hele på samme tid.

Tidlige Armbånd blev dannet i 2013 og har udgivet et album og fem EP’er. Tidlige Armbånd er Kristen Landro, Jakob Gustav Winckler, Mija Milovic, Søren Leerbech og Anders Hjernø.

Musik og video: http://aftenrutine.dk/ta.html

Entré der inkluderer begge koncerter: 120 kr (alm.), 100 kr (stud.), 60 kr (medl.)
Forsalg: https://sunship.safeticket.dk/

Et medlemskab af Sun Ship koster 150 kr om året og sikrer at du kan komme ind til alle vores koncerter for kun 60 kr per billet. Medlemskabet kan købes til koncerten.

Infos

Quelle: Facebook
Link: https://www.facebook.com/even…
Zusagen: 21 x